Kaj  + 12.11 2012

I dag er det 5 års dagen for vores brors død. Jeg har godt kunne mærke den snigende smerte, der altid er forbundet, med de mindedage jeg har.

De sidste par dage, har os været underlige.  Jeg har været underlig, mit humør har kørt op… og … ned med en meget hurtig veksling. Nok lidt for hurtigt !

Nogen minder er dejlige, men dødsdage, for dælen jeg hader dem. De går helt ind i sjælen på mig, og får mig til at tænke “ jeg kan simpelthen ikke i år”.

Problemet er bare, at det er der jo ikke noget der hedder. Dagen kommer, hvad enten jeg vil det eller ej.

Det er problematisk for mig, at både Olsen, jeg, Victor og min søster Helle, har fødselsdag lige op af den dag !

Vores bror døde 4 dage før min 40 års fødselsdag. Det var en helt almindelig dag på job, altså så almindelig den nu kunne være, sammenstillet med, at der siden D. 30.7 havde været 3 andre dødsfald i familien.

Min niece ringer og fortæller “ far er blevet fundet død, det er en formodet drabssag”.

Kender i det’ lige i det øjeblik tænkte jeg, “ha ha det er bare slet ikke mig, der skal ha den her besked, det er ikke min bror der er død”, samtidig med, tænkte jeg, “nu dør jeg simpelthen”.

Jeg fik ringet til min søster Helle, husker overhovedet intet fra den samtale. Jeg boede på det tidspunkt, stadigvæk i Horsens, og hun i Frederikshavn.

Herefter gik jeg ind til min chef , som med det samme godt kunne se, at noget var galt. Jeg bryder helt sammen i gråd, og jeg tror jeg fik sagt “ nu kan jeg ikke mere, jeg kan simpelthen ikke klare mere død”.

Men som altid, så kan man meget mere, end man tror – både skræmmende, men os betryggende !

Senere den dag, kørte jeg til Nordjylland, men det viste sig jo, at pga omstændighederne omkring Kajs død, så var hans lejlighed forsejlet af politiet – han var blevet kørt til obduktion i århus med det samme, af hensyn til efterforskningen.

Nå, men i dagene herefter føltes alt forkert, der var en masse ? Som vi ikke kunne få svar på – vi vidste intet om begravelse osv, da liget først skulle frigives.

Tror det var de 10 længste dage i mit liv, sådan føltes det ihvertfald. Det føltes som en evighed.

I de dage havde vi så os alle de her fødselsdage i familien. Det har vi selvfølgelig stadigvæk – dog er der kommet en ekstra på “ de døde” listen.

Simon min x svoger, bliver 50 år D.24.11 ! Det bliver så 2 gang på 5 år, hvor vi skal fejre 50 års dag – på kirkegården.

Hvor meget jeg end forsøger, at tænke på noget andet, at gøre noget andet, så bliver min fødselsdag, ja og de andre fødselsdage, bare aldrig, det samme igen.

Der vil altid være den der skygge, af trælse tanker.

Ikke dermed sagt, at jeg ikke kan være glad. Det er bare en anden form, for glad – og det synes jeg er pisse svært !!

#wishyouwerehere#