Det som om, at det ingen ende vil ta’ – det som om, knuden i maven bare blir’ større, og større

Endnu, en begravelse, er i dag overstået!

Endnu, en familie i sorg, endnu et menneske, er  for tidligt gået bort.

Livet på godt, og ondt – måske, men det kan os, blive for meget !

Da jeg lavede min sorg gruppe, og sidenhen min blog, var det ikke fordi, jeg forventede, at døden konstant ville forfølge mig, og mine nære. Det har den så desværre gjort, om og om igen.

Dagene op til denne begravelse, har virket meget svære. Jeg har haft svært ved, at få ro på  mine tanker.

De flyver rundt på kryds og tværs, og kaster mig tilbage i det følelsesmæssige kaos, jeg har oplevet ved de tidligere dødsfald.

Når nogen dør, for tidligt og pludseligt, kan det være meget svært, at forstå.

Hele mit følelsesregister, kværner om døden ! “hvem er mon den næste “ ? meget skræmmende, at jeg tænker sådan, men hvordan kan det næsten, være anderledes.

Dette her er den 4 begravelse, de sidste 6 måneder. Det er som om, historien fortsætter, dog var det tilbage i 2012 –  4 begravelser, på 3 1/2 måned.

Ok, så der er lidt ekstra tid mellem. Som om det betyder en fløjtende fis. Det gør det ikke ! Det gør det slet ikke.

Det her er den 10 begravelse i familien, på 4 1/2 år – det jo lige før, jeg kan salmebogen udenad !

Jeg er træt, jeg er meget træt. Som i “ det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det bare fortsætter”!

Døden kommer aldrig belejligt, den er en satan er den. Gad vide, om døden godt ved, hvor latterlig træls den er …

Arghh, jeg orker ikke mere sorg, men jeg har jo ikke noget valg….

* Hvil i fred kære Niels, du fik den smukkeste afsked* ♡