Det er meget nemt, at lade som om. Det gør jeg tit.

Nogle gange, orker jeg nemlig ikke, at forholde mig til sorgen.

Det holder selvfølgelig ikke, i længden. Det ved jeg os godt, men det er ok, ind imellem bare, at lade som om.

At “lukke døren” et øjeblik, og lade som om.

Alle der har mistet ved godt, at døren bliver åbnet om, og om igen, hver gang, der er et nyt dødsfald, man skal forholde sig til.

Det synes jeg, er svært.

Når man sidder der, til endnu en’ begravelse, er det som om, at alle tidligere begravelser, kommer tilbage.

Små flashback, små sprækker i sjælen, der tillader, at det sker.

Jeg har før prøvet, at kæmpe imod. Umuligt i længden.

Så nogen gange, forsøger jeg, at lade som om, jeg er ok, og andre gange tuder jeg. Sådan er det jo med sorg…..