Jeg lavede i  starten, af 2016 en ” sorg gr” på fb. Formålet var at lave et sted, der kunne føles, som et frirum.

Et sted hvor “tid” er ligegyldig, og hvor det er ok at sige, jeg har en lortedag.

På mange måder synes jeg, at det er skræmmende, at det var nødvendigt, at lave den helt lukket, samt at der er så stort tabu omkring sorg.

Vi er på mange måder et alt for oplyst samfund. Alle de ting der gør ondt, skræmmer os, eller ikke virker som værende samfundsmæssigt anset, bliver bare til tabuer !!

Jeg vil IKKE ha’ en label på mig, fordi jeg fandt det svært at rumme 4 dødsfald på ca. 3 måneder. Jeg vil ha’ lov til at sige eller endda måske skrige, hvis det hjælper bedre, at her snart 5 år efter, sørger jeg da stadigvæk.

Jeg er ikke kommet over de dødsfald, jeg kommer aldrig over dem, men for hver dag der går, lærer jeg noget nyt omkring mig selv, og jeg lærer, at turde at være til stede,  i min egen sorg historie.

Måske er det med små skridt, men et lille skridt fremad, er bedre end baglæns.

Nu er det jo heller ikke sådan, at jeg går og tuder hverdag. Jeg prøver så absolut  at tackle livet, med det største smil på læben. Latter og sarkasme er for mig , en ganske stor ressource i dette liv.

Jeg forsøger på bedste vis, at hjælpe andre hvis jeg ser nogen har brug for det.

Ikke kun mennesker der sørger over en afdød, men også mennesker på min vej, der måske kæmper nogle, af livets andre svære kampe.

Hvor kliche agtigt det end måtte lyde, så kan et ekstra smil, eller en lille uventet besked, gøre en kæmpe forskel for et menneske, der lige præcis trængte til det.