Jeg faldt over det her billede, den anden dag. CITRONFROMAGE… mums !

Med det samme, blev jeg kastet tilbage, til barndommen. Dengang, hvor man om søndagen, ofte fik hjemmebagt kage, og tog på familiebesøg. Hvis man var heldig, fik man os en citron vand.

Det er ikke noget, jeg tænker mange gør længere, det der med, at få hjemmebagt kage hver søndag, og besøge familien. Ihvertfald ikke, som da jeg, var barn.

Nå, men det der, med Citronfromage, der har jeg, et vildt sjovt minde. Eller, det er et minde vi ofte griner af, i familien.

Da vi var børn, (min søster Helle, og jeg) var det sådan, at vi i en årrække altid, skulle ned til vores Onkel & Tante i Viborg, og holde nytår. Jeg må indrømme, at det nok er de bedste nytårsaftener, jeg har haft i mit liv.

Det, er ihvertfald forbundet, med en masse skønne, skøre, og sjove minder.

For det første, er vores fætter, og kusine, jævnaldrende med Helle, og jeg. Vi så dem ikke så ofte, da vores mor aldrig, har haft kørekort. Hvis, vi ikke kunne køre, med vores andre onkler, til Viborg skulle vi med DSB til Viborg.

Det var vildt dengang, og det var heller ikke noget, man bare lige gjorde.

Det var fra den tid, hvor der var separate 6 persons kupeer, og hvor man kunne rulle gardinerne for. Hvor de voksne måtte ryge, og hvor man kunne købe hotdog i toget. Det var noget, jeg glædede mig til, hvert år.

Jeg elskede, at være sammen, med familien.

Det er faktisk et super dejligt minde, at have fordi, det meste, af familien var samlet. Det er vi næsten aldrig mere.

Nytårsaften foregik således, at de voksne dækkede bord, lavede mad, og hyggede sig. Der var pyntet vildt meget op. Vores onkel Frank, købte altid de der hagesmække, hvor der var sange bagpå.

Dem, kan man faktisk stadigvæk få.

I løbet af dagen, hørte vi Top 100 fra radio Viborg. Når klokken nærmede sig 18.00 hørte vi Dronningens nytårstale.

Ofte, købe mine onkler en masse krudt. Der var en farvehandel i Løgstrup, der os solgte fyrværkeri til nytår.

Det indkøbte, blev så samlet i en kæmpe flyttekasse, så der kunne bliver fyret lidt af, i løbet af aftenen.

Et’ år, formåede min Onkel Frank dog, at fyre hele kassen af, på en’ gang. Jeg behøver vel ikke, at fortælle hvor vildt skuffet, vi børn var. Nøj, hvor var min fætter sur.

Det, der skete, eller sådan som jeg, husker det var, at han stod med en cigar, som han brugte til, at tænde krudtet med. Så var det meningen, at han skulle smide fyrværkeriet, efter han havde tændt det.

I stedet for, smed han cigaren i kassen. Er du svimmel et brag det gav. Der stod kulørte gnister ud overalt fra kassen, og det hylede som en gal. Når jeg tænker tilbage, virkede det næsten, som fra en film scene. Det hele var overstået, på et par minutter. Det var så den nytårsaften.

Nå, men tilbage til Citronfromagen.

Et år, havde vores Tante Gerda lavet Citronfromage. Det stod oppe, på det værelse, hvor vores Onkel Plys skulle sove. Den nytår, blev de voksne muligvis, en smule berusede. Det var os, et af de år, hvor der var kommet vildt meget sne.

Vores onkel & Tante havde nogle naboer, som vi altid var oppe forbi, og ønske godt nytår hos. Jeg tror vi rendte, sådan lidt frem, og tilbage, mellem begge steder.

De boede lige oppe af bakken, på en lille gård.

De havde et vildsvin, som der *åbenbart* kunne tale lidt. Det lød i hvert fald som om, at  den sagde noget. Vi børn, synes bare den var vildt kær’ !

Jo mere fjollet Onkel Plys blev, jo flere samtaler, havde han med den. Hold kæft, det var sjovt.

Nå, men vi havde vores mor med hos naboerne , og var på vej tilbage til Onkel & tantes hus. Der er snestorm, mor er lidt beruset, så Helle, og jeg har ved hende, sådan i hver sin arm.

Pludselig, skriger vores mor helt vildt høj, og temmelig hysterisk *hjælp en bjørn, en bjørn*.

Helle, og jeg bliver måske lidt bange, *en Bjørn i Løgstrup* ?!

Det er glat, og vi forsøger, at holde fast i mor, for der er jo ingen af os, der har lyst til, at falde.

Det er heldigvis bare, vores Onkel Plys, der kommer gående.

I husker sikkert nok , den klassiske grønne jakke, med brun pels. Alle havde dem. Helle, og jeg havde os en.

Mor troede simpelthen, at Onkel var en bjørn. Hun havde nu nok, fået lidt rigeligt Pernod.

Nu havde jeg desværre ikke, et billede fra den tid, men det var næsten sådan her, Onkel Plys så ud. Plus en snestorm, og en fuld mor..haha !

Senere, den aften, da vores Onkel Plys skal i seng, har han muligvis ikke helt, kunnet styre sine ben. Det viser sig ihverfald næste dag, da vi skulle have Citronfromage, at der nu sidder et pænt fodaftryk i den.

Vi fik ingen dessert det år!  Men hold da op, hvor har vi grint af det, mange gange i årene efter.

Faktisk, er det en’ af de ting, jeg altid har elsket mest, ved vores familie. Når vi endelig er samlet, så griner vi utrolig meget !

Onkel Frank * 1945 – 2012 *  ♡

Det her er et meget gammelt billede, af min Onkel,Tante, fætter, og min kusine !  Skønt minde