Det værste er, at det er sandt… oh sjit ! Jeg kan helt vildt godt, komme til, at glemme, at svare en besked i flere måneder…

Altså, jeg har ALTID, været mega dårlig til, at huske… eller, det er ikke helt rigtigt formuleret. Visse ting, husker jeg, meget bedre, end jeg skal (og vil)!

En, af mine helt gamle skole venner Heidi, plejer at sige, at jeg kan genkende ALLE, vi har gået på fritidshjem med. At jeg, kan huske alle, fra vores barndom/ungdom.

Jeg er rigtig god, til ansigtsgenkendelse, og det er faktisk lidt skørt, for alle mennesker, ændrer sig jo med alderen, men nej nej, jeg kan altså, genkende folks ansigter.

Min søster Helle, kan det samme. Det er nok, en særlig genetik, vi har hahaha….

Det er nok os sandt, det Heidi siger. Men, det er jo os noget andet. Det er mere, det der med, at huske aftaler, fødselsdage osv…

Det har jeg, altid været en skovl til. Og så det , at huske, at svare …..

Det hænger selvfølgelig os, lidt sammen med stress. Hvis, jeg har for mange ubesvarede beskeder, eller lignende, så bliver de sorteret lidt i ” husk og svar ” kassen.

Så kommer, den kasse måske i en “garage”, hvor der er en “underjordisk hemmelig hule”. Pludselig kommer jeg i tanke om, at jeg har glemt det ! …. og så kan der, måske godt, være gået mange måneder. Rigtig mange måneder faktisk.

Det er virkelig noget, jeg skal øve mig i, altså det med ikke, at stille kassen i den underjordiske hule, men måske bare nøjes med, at stille den i garagen – så kan det jo være, at jeg bedre husker det ?!

Ærligt, nej – det kommer aldrig til, at blive anderledes med mig.

Jeg tror endda, at det kommer til, at blive meget værre, jo ældre jeg bliver. Så jeg siger bare undskyld nu, sådan lidt på forhånd….