Tilgivelse. At tilgive sig selv, det kan være en meget svær, og lang rejse…

Jeg forsøger. Jeg forsøger virkelig, at forstå mine handlemønstre, og ikke mindst mine reaktioner, mens sorgens rasede allermest. Jeg ved bare ikke, om jeg nogensinde helt, kommer til, at kunne tilgive mig selv.

Tilgivelse, er noget underligt noget.

Det kan være svært, at føle “sig tilgivet”. Måske er det en rejse, vi tager gennem hele livet, for hey ingen er perfekt.

Hvad enten, det er tilgivelse for handlinger, gjort i sorg, eller tilgivelse, af andre grunde.

Grunden kan endda i realiteten, være irrelevant.

Alle mennesker, eller næsten alle, (jeg kan jo ikke gøre alle til “syndere”) gør noget, de ikke helt, har lyst til, at fortælle om, eller lyst til, at erkende.

Måske, er selverkendelsen det vigtigste, for uden den, er der jo ikke noget, der skal tilgives.

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal forsøge, at stoppe med, at slå mig selv i hovedet. Vi gør vel alle vores bedste, i de situationer livet bringer os i !  Specielt når det handler, om mental overlevelse.

Jeg erkender, at jeg skal tilgive mig ♥