Nogen gange, men kun nogen gange, har jeg lidt ondt, af min søster Helle. Tænk sig, at hun skal finde sig i alt det, jeg indimellem finder på.

Men, det er os søskende kærlighed, på er højt plan. Derfor, må man gerne være meget plat, og til tider ret ånnet.

Jeg kan huske, da jeg boede i Horsens. Det var før mobiltelefonen.

Vi lavede altid meget fis, med en Ib Grønbech sang, “ Kom hjem bette Tage”.

Nogen gange, kunne jeg finde på, at ringe Helle op, og så spillede jeg de første 20 sek. af den sang. Jeg sagde ikke noget, jeg satte bare røret til højttaleren, og så grinede jeg, så jeg nærmest ikke, kunne få luft.

Jeg spillede den ikke kun en’ gang, måske nærmere 10 gange i træk, og så sad vi der, i hver vores ende af landet, og skrev af grin.

Selv efter den 10 gang, med de der, første 20 sek. så grinede vi sgu stadigvæk. Man skulle nok ha’ været der …

Vores ældste søster Inger, har vi os altid kaldt Tage. Det er faktisk fra den sang…. åh ja, hvor ville livet være kedeligt, uden mine søskende… og Ib !

Latter er en rigtig god måde, at distrahere fra alt det trælse, livet os byder – det er en rigtig god gave, vi alle har arvet, efter vores far (åh hvor jeg savner ham).

Vi er heldigvis ret gode til, at være ånnet !