Nogen vil måske undre sig over, hvorfor jeg har så mange øgenavne . Lad os lige først slå en’ ting fast……

Kært barn har mange navne !

Når det så er sagt, så hedder jeg faktisk bare Dorthe. Som barn fik jeg, kælenavnet Dutti i mange variabler. Disse variabler bruges også meget flittigt nu.

Når jeg var hos min far, blev det mini Gønge. Far er alt den tid jeg husker, blevet kaldt Gønge.

Jeg flyttede til Horsens, da jeg var 18 år, hvor jeg her giftede mig til Lassen, og så blev det bare Lassen.

Jeg blev senere gift igen( beholdt dog Lassen). Min daværende svigerfar, gav mig navnet Fru Berg. Det var faktisk fordi han lavede en talefejl en dag, hvor vi talte om Bjørn Borg. Han mente da nok, at han hed ” John Berg”.

Det har vi moret os meget over i tidens løb, og så blev jeg bare, til Fru Berg. Dette navn har så også, udviklet sig i mange variabler siden bla. Fru Berg Phillips.

En vinter kommer Victors far ind til mig og siger ” der er flyttet nogen ind hos os, tjek lige vores navneskilt”. Da jeg kommer ud, har vores kære ven Jesper, hængt et stort gult klistermærke op, på vores navne skilt hvorpå, der med sort skrift, står Gertrud Sand.

Om jeg begriber, hvorfor han mente jeg skulle hedde det, hahahahaha…. !

Pludselig, blev Dorthe Lassen til DL, da jeg i 2012 blev ansat som bogholder i Horsens. Uden at fornærme nogen, så kan bogholdere generelt godt fremstå, lidt kedelige.

Jeg lavede derfor, et skilt til mit kontor DL aka P(at) Karenkedlig kontorfitilihut, og så blev det enten Pat Karen, Karen eller DL.

Da vi flyttede tilbage til Hjørring i 2013, kom Dutti meget på banen igen. Men …. så kom den “frygtelige ” storm Bodil.

Jeg gik meget op i udviklingen af denne, nok fordi jeg er smadder visuel, og ikke helt havde vænnet mig, til de mange storme heroppe nordpå.

Jeg talte meget om stormen til min søn Viggo, og alle hans venner.Det resulterede selvfølgelig i, at de gjorde utrolig meget nar af mig, og pludselig var Bodil, blevet  en meget stor integreret del af mig !

Det her var den korte udgave, men om ikke andet så er den sand…..

Og Gud, hvor er jeg dog bare, så evigt kær’……