Den der træthed, der følger med sorg ! Suk, den er så opslidende på mange måder.

Første fase, når man er i chok fasen, der er der ikke meget ro. Desværre, er det den uro, jeg nu 5 år efter, stadigvæk kæmper med.

Jeg sover meget sjældent en’ hel nat. Jeg vågner flere gange, i løbet af natten.

Det ikke engang fordi jeg er “ natpisser” det komme ellers med alderen, siger nogen …

Nej, det er uro i hele systemet. Jeg synes, den føles, som den uro jeg havde i chokfasen. Den første fase i “sorg faserne”.

For dælen, hvor er man træt, når man ikke sover mere, end 3 timer af gangen.

Det påvirker alt. Selvom, jeg nogen gange føler, at jeg “ sover vildt meget”, så er det ikke meget, når det konstant er afbrudt søvn.

Når så, der kommer et nyt dødsfald, så bliver det en helt anden træthed. Jeg er selvfølgelig ekstra træt i dag, eftersom jeg var til begravelse i går.

Øjnene svier, fordi jeg har tudet. Meget normalt, men stadigvæk trælst!

Jeg hader, at tude.

Men, der er os den der helt ubeskrivelige træthed, en blanding af håbløshedens træthed, og sjæle træthed.

Ved ikke, om nogen kan relatere. Talte med min søster Helle, om det. Hun ved godt, hvad jeg mener. Det altid rart, når nogen forstår.

Jeg er træt, jeg er virkelig bare helt vildt træt træt træt…