Jeg tror, de fleste mennesker kender salmen ” jeg bærer med smil min byrde”. At bære på sorg , kan virkelig os være en byrde, en meget meget tung byrde. Lidt ligesom da man startede  i 7. klasse, og man efter 1 skoledag var nødt til, at bære ALLE bøgerne hjem på ryggen, i sin fine nye skoletaske. Det var tungt, dog bestemt en ganske anderledes tunghed!

Jeg forsøger derfor, så vidt muligt at bære min sorg, med et smil. Det lykkes ofte, men jeg er efterhånden også blevet en mester i lige, at tage en maske på. Masken er nødvendig indimellem, for ikke, at blive kvalt i sorgen.

Tænk hvis folk vitterlig kunne se mine tanker, pyha det ville man nok ikke altid ønske. I hvert fald ikke på de mørkere dage. Gud fredsens de er der jo os. Og det er egentlig helt ok, det har jeg på sin vis jo vænnet mig til. Jeg kan sagtens forestille mig, at det for nogen kan være ret uforståeligt.

Måske kunne det os bare, være vildt fedt, hvis vores familie kunne holde en lille pause, med at dø !

Jeg har på fornemmelsen, at nogen måske kunne fristes til at tro, at jeg konstant er ked af det , at jeg konstant er nedtrykt, at jeg konstant sørger. Det gør jeg ikke! Jeg griner meget, rigtig meget. Jeg er et kæmpe stort sarkastisk fjollehoved, og det har jeg altid været. Til trods for det, så er der måske nogen der tænker ” hun har sikkert en depression. Det har jeg ikke !

Jeg har os på fornemmelsen at nogen kunne tænke ” wow hun dyrker det sorg”. Det gør jeg ikke! Det handler om, at turde dele de ting, der foregår inde i mit hoved, omkring sorg. Og det tør jeg faktisk godt.

Er egentlig os ret ligeglad med, hvad folk tænker om mig, jeg takler ting på min måde. Andre gør det måske anderledes, og fred være med det. Jeg kan bare mærke, at der er rigtig mange mennesker, der er underlagt samfundets tabu omkring sorg, og døden generelt, og det gør mig trist.

At vi faktisk ikke kan tale åbent om noget , der har ligeså høj værdi, som  kærlighed. Død, sorg og kærlighed, hænger jo unægtelig sammen. “Nej lad os kun tale om alt det gode, det overfladiske, det der dybe det jo lidt farligt”.

 

Jeg siger ” tal om det” der er så meget andet vi tier ihjel i dette samfund, og så kan vi jo spørge os selv, om der er kommet noget godt ud af det !

Denne gang dedikerer jeg mine tanker til min “onde stedmor” Kis der stille sov ind D. 14.9 . 2017

Du er nu forenet med far, i livet som i døden

❤️ Tak for alle minderne, og omsorgen du gav mig, gennem mere end 40 år af  mit liv ❤️