Ja, det kan man faktisk ! Det er jeg blevet. Måske har jeg altid været det, måske ikke…

Det egentlig os ligegyldig, for det er jo heldigvis nutiden, jeg bevæger mig mest i, selvom jeg dagligt, bliver kastet tilbage, i mindernes land. Mere konkret “sorgens” land.

Sorgen kommer, og går jo i mit hoved, lige præcis, når det passer den, og ikke når det passer mig bedst.

Der vil nu aldrig nogensinde, være tidspunkter, der passer mig bedst….

Jeg ved godt, det er to yder kontraster, at sige   ” pisse skrøbelig stærk”, men sorg er jo os for de fleste, en’ stor pærevælling, af kaos, smerte, og “ingentinghed”.

En hel masse følelser, og tanker, som for de fleste er meget svære, at beskrive, og meget svære, at være i.

Ikke en’ sorg er ens.

Selvom mine søster Helle,Inger, og jeg talte meget sammen, da vores far døde, så havde vi oplevet hans død, vidt forskelligt. Vi reagerede os meget forskelligt.

Og sådan kan jeg blive ved, i rækken af de tab vi har haft siden 2012.

Jeg kan faktisk rigtig godt li’, den beskrivelse ” pisse skrøbelig stærk “….

De tider hvor man tænker, ” nu kan jeg IKKE klare mere “, men det kan man så bare alligevel.

 

Det er i de øjeblikke der, jeg bare ved, at jeg er blevet helt vildt skrøbelig, men os helt vildt stærk ! Og det er helt OK ♡