Kender i det ? (jeg kender det godt)

Jeg kan have dage, hvor jeg sådan helt ud af det blå, ser en mand og tænker “ sjit det ligner far” !

Jeg har,  i perioder de dage.

Det kan være hvor som helst. En modkørende i en bil, i et supermarked, på gaden… hvor som helst !

Det er sgu noget underligt noget. Det føles nemlig, ret så rigtigt. Som om, at det’ er min far, jeg ser.

Det ved jeg jo godt, det ikke er.

Men i de sekunder, i det korte moment, kan jeg mærke hvordan mit hjerte begynder, at banke, meget meget hurtigt.

Som om, det næsten er på vej ud, af halsen på mig.

Og, så er det væk igen.

I de øjeblikke, er det som om verden står stille. Som om nogen, har slukket for den.

Jeg føler en overvældende glæde, i det korte øjeblik. Bagefter kan jeg overvældes af, at det selvfølgelig ikke er ham.

Det er noget underligt noget.

Måske er det fordi, jeg ønsker det så meget, altså bare lige, at se ham igen. Bare lige en’ enkelt gang mere.

Jeg ved jo godt, at det aldrig kommer til at ske.

Måske er det fordi, han døde pludseligt ?!

“Ja tænker jeg, det må være derfor”….