Min nye mindeplads
Endelig …. har jeg fået lavet, min helt egen mindeplads.Jeg har længe tænkt på at gøre det,da jeg har det utrolig anstrengt med at køre på kirkegården. Der er selvfølgelig heller ikke nogen der siger, at man behøver at tage på kirkegården,det er meget individuelt hvordan man har det med det. For mig er det sådan lidt i bølger, det der med kirkegården. Det det samme med billeder.

Til tider elsker jeg at se på billede af min far og bror , andre gange får jeg det ret ubehageligt, knuden i maven kommer med det samme. Sorg er en underlig størrelse , og egentlig noget underligt noget.Jeg føler slet ikke det er muligt for mig , helt præcist at finde de rette ord , der kan forklare andre, hvordan jeg lige præcis har det. Faktisk underligt, eftersom sorg er eksistentialistisk og en stor del af livet.

Nogen gange føles det som om, at jeg har en masse døre inde i mit hoved.De står og blafrer,de laver larm og forstyrrer. Nogen gange smækker de os, men jeg kan ikke lukke dem….

Jeg kan aldrig lukke dem helt, ligegyldig hvor meget jeg end prøver.