Hos landets bedemænd, samt hos “ Liv & Død”, kan man få et hæfte, der hedder “ min sidste vilje”. Her kan man beskrive, endda meget detaljeret, hvordan ens begravelse skal foregå.

Man kan enten rekvirere det, og få det tilsendt, eller udfylde det online.

Jeg udfyldte min, for flere år siden, da jeg føler det er ganske relevant. Altså for mig er det.

Jeg har os forsøgt, at få flere i min familie til at udfylde den, men er lidt i tvivl om, hvorvidt de har gjort det.

Jeg er os organ donor, og har lavet et  “livstestamente”, der ligger i Rigshospitalets database.

Alt sammen vigtig viden, om ikke andet så for ens pårørende. Når man er død, ved man jo alligevel ikke selv hvad der sker. Måske man bare kan finde en vis ro, ved at vide, at man gør det lettere, for ens efterladte.

Personligt, har jeg bare ikke lyst til, at pålægge min søn den svære opgave, den dag jeg ikke er her mere.

Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvordan man har det med det’, og det jo os ok.

Jeg kan huske da vores far døde, det var faktisk ikke ret morsomt, for til trods for, at jeg indimellem havde prøvet at snakke død med ham, så var svaret altid “ det vil jeg ikke tale om”.

Jeg synes ofte, det er mænd, der ikke ønsker, at forholde sig til døden.

Nå, men da han døde, var vores stedmor, meget dement, så vi kunne ikke spørge hende, om særligt meget.

Det endte med, at vi spurgte min, og Helle s mor, hvilke sange far kunne lide, altså helt tilbage fra dengang de to var sammen, for mange år tidligere.

Jeg synes ikke, at det var særligt rart ikke, at vide det selv, og faktisk ikke, kunne spørge hans kone gennem 35 år. Der er jo faktisk, så mange andre ting, der fylder.

Det eneste problem jeg har er, at jeg hele tiden ændrer, hvilke sange, jeg helst vil ha’, der bliver spillet.

Jeg tror jeg har ændret ” Min sidste vilje ” mindst 8 gange. Det ville være fantastisk, hvis man kunne bruge, et bredt repertoire, af ens yndlingssange, men det kan man jo ikke – så ville det nok os ende med, at blive en meget meget lang begravelse !

                                                 

 

Udgivet 1. gang Februar 2018  – opdateret via min egen side Sorgerok.dk