I’m(not) a SUPerGIrl

Jeg hader os, at græde ! jeg farer os vild, indimellem, men finder ALTID en vej !

Eftersom musik, er et af mine eksistensgrundlag, er jeg nødt til, at dele lidt tekst, fra denne sang.

Then she said, it’s okay..I got lost on the way, but im a Supergirl..And Supergirls don’t cry•

Den er vel ved, at være gammel, men jeg elsker den, virkelig. Ligesom jeg elsker en masse andre sange.

Jeg er os en ” supergirl” – “I just fly”.

Det er jo det jeg gør, jeg flyver mine helt egne vegne. Nogen gange, ved jeg ikke hvor, jeg er på vej hen. Andre gange, ændrer jeg kurs, midt i det hele.

Når, jeg bliver bange, forsøger jeg, at overbevise mig selv om, at der er ok, at fare vild i følelsernes vildmark. Det er ok, at tage fejl. Jeg er ellers skide god til, at blive ved med, at banke mig selv i hovedet, når jeg træffer helt ” fucked up ” beslutninger… kender vi mon ikke alle det ?!

Vi tror sandheden er simpel. Vi ser ikke ud over hjertet. Hjernen er total slukket, for logiske impulser.

Bagefter, åh gud – jeg har de sidste par år, godt nok tænkt FUCK mange gange. Hvordan faEN’ kunne jeg fornægte virkeligheden, eller sandheden !

Måske fordi jeg ønskede, at sandheden var anderledes. Det var den ikke, langt fra. Meget langt fra.

Når det sker, så er det med at finde “nå” knappen frem, og komme videre….stoppe med, at banke sig selv i knolden.

Det er bare nogen gange, lettere sagt end gjort. Jeg øver mig stadig. Måske lærer jeg det en’ skønne dag !

Altså at slippe kontrollen, og sige nå…nå…nå !

Til tider, kunne det være mega fedt, ikke at være så samvittighedsfuld. Til tider ville jeg nu ønske, at jeg ikke var så forbandet, kontrol freak.

Når, jeg tænker mit liv rigtig godt igennem, er det tydeligt, at jeg mest af alt nu alligevel, er en supergirl !

 

∇Supergirls, don’t cry – Supergirls just fly∇