Det kan til tider, være en smule irriterende, men det sker om, og om igen, at INGEN har samme musiksmag, som mig.

Jeg kan huske, da jeg var yngre, at jeg tit har grint, af vores mor – eller, ikke grint af hende, men måske mere trukket på smilebåndet, i mit stille indre, fordi hun for det meste, tager alene til koncerter.

Men, det er faktisk fedt, at gøre det, har jeg fundet ud af. Det er dog, først her, de sidste par år, at jeg er blevet mere bevidst om det. Det er nemlig efterhånden, blevet ret tydeligt for mig, at jeg selv gør det. Endda ret ofte.

Man kunne fristes til, at tro, at det ville virke underligt. Det synes jeg, overhovedet ikke. Nogen vil måske tænke, ” jamen hvem synger, og danser du så sammen med” ?!

Uha, det er jo det , der er så hyggeligt, for jeg kommer ALTID til, at stå og snakke, og skråle, og danse med alle de andre, oppe foran. Det er det, der er så fedt, ved koncerter. Vi kommer jo alle, af samme grund.

Desuden, er der heller ingen, der skælder ud, hvis jeg lige, kommer lidt for sent, hvilket jo er en’ af mine “spids kompetencer”. Det der med, at komme til tiden, det er altså lidt kompliceret… hahaha !

Altså, nu skal det selvfølgelig ikke misforståes, for jeg elsker da os, at være til festival, eller koncert med andre, men jeg har det os helt ok, hvis ingen vil med.

Det er nok en af konsekvenserne ved, at have så bredspektret, en musiksmag.

Sidste år, da jeg var til Nibe, gik jeg os selv rundt, størstedel af tiden. Indimellem, mødtes jeg lige med de andre, når vi var så heldige, at finde noget musik, vi alle ville høre.

Derudover havde jeg, min helt egen lille fest, og jeg havde det simpelthen, så sjovt !

Det er i de her situationer, hvor jeg små snakker med mig selv, men os bare snakker til alle, virkelig kommer til gavn. Jeg lærer nemlig altid, nogle nye mennesker, at kende.

 

Bare fordi man gør noget alene, betyder det ikke, at man er ensom