Et journalistisk projekt om kompliceret sorg
Af Jesper Rehmeier Sørensen, Anne Marie Lykkegaard og Bjarke Kirkegaard Nielsen

Morgensolen skinner ind gennem et skråvindue i en taglejlighed på Frilandsvej i Hjørring. Det er en helt almindelig arbejdsdag i efteråret 2015 for det meste af Danmark. Dorthe Lassen skal først arbejde om aftenen, men har en aftale med en veninde om formiddagen. Hun kigger ud på morgentrafikken og tænker, at det er én af de morgener. Sulten er fraværende. Hun hører ikke dagens nyheder, der summer fra fjernsynet i baggrunden. Det er ligegyldigt.

Hun har lige sendt sin 14-årige søn, Victor, i skole. Dorthe vil gerne i bad, inden hun skal ud af døren. Uden hun bemærker det, forsvinder solen fra skråvinduet og bevæger sig om på den anden side af huset. Der er gået fem timer. Hun har ikke været i bad. Hun har gået rundt om sig selv, drukket kaffe, røget smøger og stirret ud i luften. Aftalen med veninden er aflyst. Dorthe kunne ikke tage sig sammen til at komme af sted. Tomheden indeni har overmandet hende. Dagen forsvinder, indtil Victor kommer hjem.

Dorthe Lassen mistede i 2012 inden for tre og en halv måned sin far, onkel, Victors oldemor og sin storebror. Det var broderens pludselige død, der fik ‘filmen til at knække’. Det er over tre år siden, han døde, men Dorthe kæmper stadig med at bearbejde sin sorg, der har ført til psykiske og fysiske problemer i hverdagen.

Dorthe lider af kompliceret sorg. Det er en lidelse, som rammer mindst syv procent af de voksne, der mister en nærtstående person. Det er først for nyligt, at der er kommet fokus på den komplicerede sorg herhjemme, og derfor har sundhedsvæsenet svært ved at tilbyde den rette hjælp. Fagfolk vurderer, at mange med kompliceret sorg bliver fejlbehandlet. En del af fagfolkene ønsker derfor, at kompliceret sorg gøres til en diagnose, da det kan gavne både de sørgende og de professionelle. Andre er uenige. De er bange for, at sorgen bliver sygeliggjort.

Den komplicerede sorg er ny

Sorg er naturligt for alle, der mister nogen, de holder af. Når ens kone sover stille ind efter 40 års ægteskab. Hvis et barn dør i en trafikulykke. Eller når farfar dør efter længere tids sygdom. I starten kan sorgen være uudholdelig, men for langt de fleste vil den fortage sig med tiden, selvom den aldrig forsvinder helt. For andre vil sorgen dog cementere sig og sætte livet i stå. Når det sker, kalder fagfolk sorgen kompliceret.

Kompliceret sorg, eller vedvarende sorglidelse, som det også kaldes, adskiller sig fra den almindelige sorg på en række punkter. Det kan eksempelvis være, at man som efterladt undgår alt, hvad der har med den afdøde at gøre. At man i længere tid oplever voldsom vrede og bitterhed over tabet og, at man har vanskeligt ved at gøre almindelige ting som at handle ind, gå på arbejde og have et socialt liv. Disse og flere symptomer (se faktaboks) skal ifølge fagfolk stadig påvirke den efterladte mere end seks måneder efter dødsfaldet, for at der er tale om kompliceret sorg.

“Kompliceret sorg er en psykisk lidelse, som også kan påvirke en fysisk. Det gælder både i arbejdssammenhæng, det sociale liv og for sexlivet efter tabet. Det nedsætter simpelthen ens funktionsniveau,” fortæller Maja O’ Connor, lektor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet.

Ni symptomer på komliceret sorg

  • Nedsat selvfølelse eller identitetsforvirring (for eksempel følelsen af at have mistet en del af sig selv)
  • Problematisk accept af tabet
  • Undgåelse af alt der minder om tabet
  • Manglende tillid til andre siden tabet
  • Bitterhed eller vrede i forbindelse med tabet
  • Vanskeligheder med at komme videre i livet efter tabet (for eksempel få nye venner eller interesser)
  • Følelsesmæssig affladning (fravær af følelse) siden tabet
  • Tendens til ulystbetoning, tomhedsfølelse og meningsløshed siden tabet.
  • Følelsen af chok, desorientering eller bevidsthedsændring som følge af tabet

Det er svært at sige, præcist hvor mange danskere, der rammes af kompliceret sorg. Det skyldes blandt andet, at kendskabet til kompliceret sorg endnu er sparsomt, da lidelsen først blev beskrevet i 1990’erne i USA.

Studier anslår, at mellem syv og ti procent af efterladte danskere sidder fast i sorgen, mens op mod 15 procent har risiko for at udvikle kompliceret sorg.

Ifølge organisationen Børn, Unge & Sorg peger forskningen på, at børn og unge, der har mistet en forælder eller søskende, har større risiko for at udvikle kompliceret sorg. Her er der tale om, at 30 procent vil opleve at være i risiko for eller udvikle kompliceret sorg.

Men det afhænger i høj grad af relationen til den afdøde, om sorgen vil blive kompliceret, forklarer ph.d.-studerende og psykolog Kia Toft.

“Risikoen for, at sorgen bliver kompliceret, hænger sammen med den relation, man har til den afdøde. Det er derfor ikke afgørende, om det er en bror eller kusine, man mister, men hvor tæt forholdet har været,” siger Kia Toft, der er psykolog og ph.d-studerende ved Aarhus Universitet og til daglig forsker i kompliceret sorg.

Dorthe var tæt med sin storebror

Som barn så Dorthe meget op til sin ni år ældre halvbror, Kaj. Han kunne spille guitar og var sjov at være sammen med. Allerede som 12-årig kom hun meget i hans lejlighed, hvor de spillede musik og sang, selvom hun ikke kunne synge. Det kunne han.

Kaj var på mange måder en anderledes storebror. Udover alle sine positive sider, som Dorthe elskede, havde han også en negativ side. Han var pusher og tog også selv stoffer. Derfor kom der mange forskellige mennesker i lejligheden for at købe hash og tage hårdere stoffer.
Når Kaj i visse perioder selv skulle have et skud, bad han i starten Dorthe om at gå helt ud af rummet. Med tiden blev det til, at hun blot skulle vende sig om, mens han stak sig i armen, og til sidst sad Kaj og fixede lige ved siden af sin ni år yngre lillesøster.

Det var ikke kun Dorthe, der var bevidst om Kajs misbrug. Hele familien kendte til det, og det blev til genstand for den sorte humor, som var en stor del af familiens omgangstone.

For eksempel sagde deres fælles far, Svend ‘Gønge’, som plejede at tygge skrå, engang til ham, at hvis Kaj døde før ham, kunne han blive skæv af at dyppe sin skrå i Kajs urne.

Med tiden blev Kajs misbrug værre, og han fik ofte problemer med folk, der ville banke ham eller slå ham ihjel, fordi han skyldte dem penge eller stoffer.

For 15 år siden ringede Kaj en aften til Dorthe. Hun boede på det tidspunkt i Horsens og havde næsten lige født sin søn, Victor. Kaj havde desperat brug for, at Dorthe kom og hentede ham et sted i Tyskland, fordi der var nogen efter ham. Her sagde Dorthe stop. De næste 12 år havde de ingen kontakt. Hun kunne ikke overskue det i sit liv.

I de år frygtede hun, at TV2 en dag skulle fortælle, at politiet havde fundet et lig, som de ikke kunne identificere, og at dette lig var hendes storebror, Kaj. Frygten tog til, da hun en dag så ham i et supermarked i Hjørring. Han var meget tynd og ligbleg. Dorthe tænkte, at sådan ville han se ud, når han var død. Hun gemte sig for ham, mens et hav af følelser løber gennem hendes krop. Kaj opdagede ikke Dorthe.

Tankerne om hendes syge storebror fyldte meget, indtil hun 30. juli 2012 klokken 06:30 blev ringet op af hendes soresøster Helle. Deres far havde fået en blodprop og var faldet med ansigtet ned i klinkerne på badeværelset på plejehjemmet, hvor han boede. Svend ‘Gønge’ blev 79 år. Han døde med et smil på læben.

Dorthe begyndte ikke at græde, da hendes søster ringede. Det var først i bilen på vej til Hjørring, at hun brød sammen. Mens hun sad i kø på motorvejen, kiggede hun ud gennem sideruden og tænkte, at i alle de andre biler, sad mennesker, for hvem dette bare var en helt almindelig dag. Her sad hun og havde lige mistet sin far. For de andre bilister fortsatte hverdagen.

Til begravelsen stod Dorthe for første gang i årevis ansigt til ansigt med sin storebror Kaj. Han så godt ud. Han har fået sul på kroppen og lignede den Kaj, hun huskede fra før, stofferne satte fysiske spor på hans krop. Efter begravelsen genoptog Dorthe og Kaj kontakten med hinanden og talte jævnligt sammen i telefon.

Godt en måned senere bankede døden igen på døren. Dorthes onkel døde efter et længere kræftforløb, og 13. oktober fik Dorthe meldingen om, at Victors oldemor på 89 år var sovet ind. Hun havde siddet død i sin lænestol i sit hjem fem dage, inden hun blev fundet.

Om formiddagen 12. november 2012 ringede Dorthes telefon. Hun var på arbejde. Hendes niece fortalte hende i telefonen, at politiet havde fundet Kaj død i sin lejlighed. Han var muligvis blevet myrdet. Dorthe gik ind til sin chef og brød hulkende sammen med armene rundt om ham.

Hvorfor får man kompliceret sorg?

Det er ikke kun relationen til den afdøde, der afgør, om man kan opleve kompliceret sorg. Det handler også meget om, hvordan dødsfaldet skete.

Det kan eksempelvis være nemmere for en familie at tage afsked med et ældre familiemedlem, der har haft et godt og langt liv, og hvor alle har været indforstået med, at døden måtte indtræffe inden for kort tid. Hvis personen derimod dør pludseligt i eksempelvis en ulykke, ved selvmord eller mord, er der en større risiko for, at en eller flere af de efterladte udvikler en kompliceret sorg, fordi det pludselige tab er traumatisk.

I disse situationer er der også et større behov for støtte fra familien, da det kan spille en rolle for, hvordan sorgen udvikler sig.

“Risikoen for at udvikle kompliceret sorg er større, hvis man ikke får støtte fra familie og venner efter tabet. På den måde kan man måske undgå at sorgen bliver kompliceret, hvis man får støtte fra venner og familie. Men det er meget individuelt, hvad folk har brug for,” siger Mette Kjærgaard Nielsen, der er læge og ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis og forsker i risikofaktorer ved kompliceret sorg med Kia Toft.

Selvom der kan være gode venner og familiemedlemmer i ens liv efter tabet, kan man godt udvikle kompliceret sorg. For det afhænger også meget af ens egen psykiske styrke.

“Hvis man tidligere har haft en psykisk lidelse, er der en forhøjet risiko for, at man får vedvarende sorglidelse. Men der er mange andre risikofaktorer. Det afhænger af, hvilken type menneske man er. Er man indadvendt, har lav intelligens, været udsat for misbrug eller har et stort forbrug af alkohol, har man større risiko for at udvikle vedvarende sorglidelse,” siger lektor Maja O’Connor.

Disse risikofaktorer gør, at man som person er mere sårbar, når der sker traumatiske ting som pludselige dødsfald i ens nærmeste omgangskreds. Sårbarheden gør, at det kan være sværere at være rationel i sine handlinger og komme ud af sorgen.

Der er også en risiko for, at kompliceret sorg kan ‘smitte’. Preben Engelbrekt, der er direktør i organisationen Børn, Unge & Sorg, fortæller, at de oplever unge og børn med kompliceret sorg, der i høj grad skyldes, at forældrene ikke har kunnet rumme deres egen og børnenes sorg ved et dødsfald. Hvis forældrene derimod godt kan rumme deres egen og børnenes sorg, er risikoen for problemer mindre.

Dorthe mistede på under fire måneder fire familiemedlemmer, der stod hende nært.

Kaj blev, efter politiet fandt ham, sendt til Aarhus Universitetshospital til obduktion. Her fandt retsmedicinerne ud af, at Kaj var død af en overdosis. Der er dog stadig tvivl om, hvorvidt Kaj selv var skyld i den overdosis, eller om det var nogle af de andre narkomaner, der øjensynligt havde været i lejligheden, da Kaj døde, der havde givet ham den fatale sprøjte.

Der var næsten gået 14 dage, da Kaj kom tilbage til Nordjylland, hvor bedemanden lagde ham i kisten. Dorthe havde op til broderens bisættelse håbet på at få mulighed for at se sin bror en sidste gang.

Da hendes far døde, betød det meget for Dorthe, at hun fik lov at give ham et kys på kinden og sige farvel. Sådan skulle det ikke gå med Kaj.

Inde i Emmersbæk Kirke stod Kajs hvide kiste. Dorthe var kommet tidligt. Hun ville gerne se sin bror. Dorthes søster Helle, bedemanden og præsten er til stede. Dorthe spurgte, om de ikke kunne åbne kisten. De kiggede på hende. Det ville de ikke. De var overbeviste om, at bisættelsen ikke kunne fortsætte, hvis Dorthe så sin bror. Han havde været næsten to uger på køl og forrådnelsesprocesserne var godt i gang. Desuden ville der komme en frygtelig stank i kirken, forklarede bedemanden og præsten.

Dorthe kiggede på dem. Hun brød sammen og spurgte, om hun ikke bare måtte se hans arm og hånd. Hun ville være helt sikker på, at det var hendes bror, der lå i kisten. Kaj havde nogle tatoveringer, som hun uden tvivl ville kunne genkende. Kisten forblev lukket.

Gæsterne begyndte at ankomme til kirken. Dorthe hankede op i sig selv. Hun måtte sørge for, at bisættelsen forløb som den skulle.

Uvisheden om, hvordan broderen så ud, og hvad der var sket med ham, nagede hende. Derfor tog hun hen til den forseglede lejlighed. Hun forsøgte at kigge ind ad vinduerne, men kunne ikke komme til at se, hvordan lejligheden så ud.
To måneder efter dødsfaldet giver politiet hende lov til at se den urørte lejlighed.

Kajs død var det fjerde dødsfald, Dorthe oplevede inden for tre og en halv måned. Hun besluttede derfor at søge psykologhjælp. Hun og 12-årige Victor fik hver 10 psykologtimer gennem hendes forsikring. Victor brugte kun nogle få af timerne, mens Dorthe følte, at hun havde brug for mere hjælp, da timerne var opbrugt.

Det følelsesmæssige pres, Dorthe var under gjorde, at hun tabte sig. Sulten var der ikke. Der var kun ligegyldighed og tomhed. Hun gik rundt i en boble med en robotagtig opførsel, hvor hun gjorde de basale ting for, at hende og Victor kunne leve. Handlede ind, lavede mad og sørgede for at han kom i skole. Victor var batterierne, der fik robotten til at bevæge sig.

Ikke nok med, at hun fyldtes af tomhed. Hun blev også mere vred. Hun fik en kort lunte over for venner og familie, som var overraskede over, at Dorthe ikke var den rummelige og glade kvinde, som hun plejede at være. Sådan er det stadig i dag, tre år senere.

Behandlingen er mangelfuld

Hvis en person med kompliceret sorg ikke får den rette behandling, kan det have store konsekvenser for helbredet. Sorgen kan føre til psykiske lidelser, fysiske problemer og øge risikoen for afhængighed af narkotika eller alkohol.

“Det slider på ens system, for der er tale om, at kroppen udsættes for voldsomt stress. Der er mange mulige følgesygdomme, og depressioner, PTSD (Posttraumatic Stress Disorder) og angst kan let følge efter. Desuden ser man også, at selvmordsraten øges blandt dem, der er ramt af kompliceret sorg,” siger Maja O’ Connor.

I USA, hvor de er længere fremme i forskningen i og behandlingen af kompliceret sorg, fokuserer en af de førende eksperter også på, at det er nødvendigt at behandle den komplicerede sorg, så den ikke vokser og bliver til psykiske lidelser eller uhensigtsmæssig adfærd.

“Kompliceret sorg kan sammenlignes med et sår, der ikke vil hele. Behandlingen kan både hele og fremme naturlig heling og identificere og løse komplikationer, der kan opstå undervejs. Komplikationer kan eksempelvis være, at den efterladte prøver at flygte fra virkeligheden,” fortæller Katherine Shear, der er professor i psykiatri hos Colombia School of Social Work i New York. Hun var tilbage i 1990’erne med til at beskrive lidelsen kompliceret sorg for første gang og har stået i spidsen for flere studier og arbejdet med at udvikle nye behandlingsmetoder, som ser ud til at virke.

Sådan så der ud i kirken i Emmersbæk, da Kaj blev bisat. Dorthe ville gerne se ham, men bedemanden og præsten ville ikke lade hende se sin bror en sidste gang.
Privatfoto.

Succes med behandling af kompliceret sorg i USA
Professor i psykiatri Katherine Shear var den første sammen med et hold forskere til at beskrive lidelsen kompliceret sorg i midten af 1990’erne. De var i gang med at undersøge, hvordan dødsfald kan lede til depression hos ældre. Her fandt de, at symptomer på sorg som længsel og fortsatte tanker om den afdøde ikke responderede på antidepressiv medicin eller psykoterapi. Der var altså en klar forskel på, om folk led af en reel depression eller længerevarende sorg.

Efter beskrivelsen af kompliceret sorg som en syndrom, begyndte Katherine Shear sammen med sine kolleger at undersøge, hvordan man bedst behandler mennesker med kompliceret sorg. De har udviklet en behandling, der består af 16 sessioner med psykoterapi. Behandlingen er blevet godkendt af US National Institute of Mental Health (NIMH), der har givet Katherine Shear og hendes kolleger lov til at teste og videreudvikle behandlingen yderligere.

(Kilde: Katherine Shear) http://complicatedgrief.org

I Danmark har vi endnu ikke en bestemt måde at behandle kompliceret sorg på. Men forskerne ser gerne, at man afprøver metoden fra USA.

”Forskere i USA har udviklet en særlig behandling til kompliceret sorg, som virker. Denne behandling vil vores forskergruppe gerne i gang med at afprøve i Danmark, hvis vi kan få penge til det. For vi kan og skal blive bedre til at behandle kompliceret sorg i Danmark,” fortæller Kia Toft.

Sundhedsvæsenet har ikke været gode nok til at identificere symptomerne på kompliceret sorg, og derfor har læger og psykologer en tendens til at diagnosticere sørgende som deprimerede og behandle dem med medicin eller psykoterapi. Det har ikke den optimale virkning.

“Mange får tilbudt 12 timers psykologbehandling gennem deres sygesikring, når et nærtstående familiemedlem, men her er udfordringen, at psykologerne ikke er specialiseret i kompliceret sorg. De skal også tage sig af mange problemer som angst, incest, depression, krisestøtte til røveriofre og så videre,” siger Preben Engelbrekt fra Børn, Unge & Sorg.

Sorgen bliver fysisk

En dag, da Dorthe kom hjem fra arbejde til sin lejlighed i Horsens halvanden måned efter Kajs død, mærkede hun pludselig en underlig trykken for brystet. Hun satte sig ned. Det gjorde ondt. Hun lagde en hånd på venstre side af brystkassen. Et øjeblik frygtede hun, at hun var ved at få en blodprop.

Smerterne i brystet kom og gik. Dorthe snakkede med en ven, som sagde, at hun burde tage til læge. Lægen vurderede, at hjertet skulle undersøges på grund af den store mængde stress, Dorthe havde været udsat for. Hun fik straks en henvisning til Skejby Sygehus i Aarhus, hvor hun fik foretaget en CT-scanning, som afslørede en indsnævring ved kranspulsåren.

Oven i hjerteproblemerne, som flere i hendes familie døjede med, gik hun en kort periode med angstanfald, især når hun skulle sove. Mørket var ikke længere venligt. Timerne, hvor hun sov, var kraftigt reduceret. Kroppen var på overarbejde.

Dorthe var stresset både følelsesmæssigt og fysisk. Det påvirkede også hendes dømmekraft.
Da alle dødsfaldene fandt sted, boede Dorthe i Horsens. Hun besluttede sig senere for at flytte i en lejlighed i Hjørring med sin søn for at komme tættere på familien. På dette tidspunkt havde hun også forelsket sig hovedkulds i en fyr fra Hjørring. De blev kærester og købte hus sammen, kort tid efter Dorthe var flyttet til Hjørring.

Når Dorthe kigger tilbage på det nu, kan hun sagtens se, at det var en dum beslutning. Både økonomisk, men også i forhold til Victor, som måtte lægge ører til skænderier og smækken med dørene, da der var mange skænderier og uenigheder i forholdet. Til trods for de massive problemer, blev hun sammen med denne kæreste, måske fordi hun ikke kunne klare at miste én gang til.

Diagnose eller ej?

Den komplicerede sorg kan give en del fysiske og psykiske problemer, og derfor forventer flere fagfolk, at det vil blive optaget på WHO’s diagnosemanual ICD-11 fra 2018. Det har, trods utallige henvendelser per mail og telefon til både København og Geneve ikke været muligt at få bekræftet fra WHO selv, om kompliceret sorg bliver gjort til en diagnose.

Nogle af argumenterne for at gøre den komplicerede sorg til en diagnose går blandt andet på, at det kan gavne dem, der lider af det, og at de kan få den rette behandling.

“Jeg er meget fortaler for kompliceret sorg som diagnose. Jeg kan se, at for nogle af de børn og unge, der kommer hos os, ville det være hjælpsomt, hvis det var en diagnose, også for omverdenen. Det vil signalere, at det er en lidelse, og man har brug for længerevarende behandling,” siger Preben Engelbrekt fra Børn, Unge & Sorg.

Et af de helt store problemer med kompliceret sorg herhjemme er, at det er svært at identificere. Det skyldes både, at der mangler viden på området, men også at kompliceret sorg har symptomer, der kan forveksles med depression eller PTSD. Derfor vil en diagnose være til stor hjælp for sundhedsvæsenet, vurderer Maja O’Connor’

Den manglende viden kan der dog rettes op på, hvis kompliceret sorg gøres til en diagnose.

“Forskning i psykisk sundhed følger ofte det, som er defineret som et sundhedsproblem via en diagnose. For eksempel blev PTSD en diagnose i 1980, og efter det har der været en eksplosion i forskning på feltet. Både politikere og forskningsråd ville ikke prioritere det før, at det havde sundhedsmæssige konsekvenser,” siger Atle Dyregrov, der er leder for Center for Krisepsykologi i Bergen og arbejder med kompliceret sorg.

I USA er de på forkant med sygdommen, som der bliver forsket meget i. Her har man også undersøgt flere mulige behandlingsmetoder af lidelsen, men der mangler stadig fokus på området.

“Kompliceret sorg kan blive effektivt behandlet, og derfor er det nødt til at blive anerkendt som en diagnose. På den måde kan det komme i fokus hos offentligheden og hos sundhedspersonalet, som kan sørge for, at dem der lider af det kan få den hjælp, de har brug for,” siger Katherine Shear.

De fleste er enige om, at kompliceret sorg kan føre til andre sygdomme. Såsom depression og PTSD. Derfor mener nogle, at det ikke er sorgen, der skal behandles, men de eventuelle lidelser, som den kan frembringe.

“Sorgen er et udtryk for kærlighed, og ikke kun en række uønskede psykiske symptomer, der, hvis de er vedvarende og intense nok, kan reduceres til en psykiatrisk lidelse,” siger Ester Holte Kofod, der er ph.d-stipendiat og tilknyttet projektet Diagnosekultur, der ledes af professor i psykologi Svend Brinkmann på Aalborg Universitet.

Projektet Diagnosekultur skal blandt andet undersøge, hvordan mennesker oplever processen med at få en diagnose, og hvilken betydning det har, når menneskers oplevelse af lidelse i stadig større udstrækning synes at blive filtreret gennem psykiatriske diagnosekategorier. Derfor mener Ester Holte Kofod også, at kompliceret sorg som diagnose kan komme til at gøre ondt værre.

D“et kan være enormt ensomt at være i sorg, hvis omverdenen giver udtryk for, at du sørger for meget og for længe, og at du måske burde søge behandling. Og der risikerer man måske, at en sorgdiagnose utilsigtet kan komme til at gøre ondt værre. Jeg kan godt frygte, at den kan komme til at understøtte den logik, som synes at præge mange, når de møder mennesker i sorg: At de helst så snart som muligt skal komme over det og vende tilbage til ‘det normale’,” siger Ester Holte Kofod.

En gruppe, som arbejder meget med sorg, er præster. Og spørger man Charlotte Clante om, hvad hun synes om kompliceret sorg som diagnose er svaret klart.

“Jeg synes, at man skal passe sådan på, fordi vi har et behandler-samfund. Det er som om, at det ikke længere er naturligt at opleve noget voldsomt som at miste, og derfor må vi hellere få 12 psykologtimer. Sorg er et vilkår for menneskets eksistens. Så skal man i stedet bruge hinanden. Men hvis man udvikler en depression, skal man selvfølgelig have hjælp,” siger Charlotte Clante.

Kia Toft forsvarer idéen om en diagnose og afviser, at de vil gøre kompliceret sorg og sorg i det hele taget til noget unaturligt.

“Vi er ikke ude på at sygeliggøre sorgen, og vi forsøger ikke at behandle smerten væk. Vi vil bare sørge for, at folk ikke går i stykker på grund af sorgen,” siger Kia Toft.

Ro til sorgen

Yderst på den jyske vestkyst går Dorthe mange ture. Hun har sine hovedtelefoner på og lytter ofte til Björk eller Eivørs beroligende melodier. Den salte vestenvind griber hendes blonde hår, mens hun går med hovedet foroverbøjet. Hun leder. Leder efter forstenede søpindsvin i strandkanten. Hun er god til at spotte dem.

Musikken og koncentrationen rettet mod det halvvåde strandsand gør, at Dorthe nemmere kan lukke af for omverdenen og få bearbejdet sorgen. Hun tænker scenarierne igennem fra de fire dødsfald. Hun tænker stadig på, hvordan hendes bror mon så ud, da han blev lagt i kisten. Havde han åben mund og øjne og så forfærdet ud, eller havde han, ligesom deres far, et smil på læben?

Kassen med søpindsvin har gennem tiden vokset sig stor. Ude i bilen har hun fire nye til samlingen. Dorthe prøver at gøre flere ting for at bearbejde sin sorg, selvom der har været begrænset tid til det.

Den første jul efter hendes brors og fars død skrev hun julekort til dem. Kortet til broderen er kærligt og længselsfuldt. Kortet til hendes far er dette år derimod vredt og hadefuldt. Dorthe fik efter sin fars død at vide, at han ikke altid havde været en god far over for hendes afdøde storebror. I bilen efter faderens begravelse fortalte Kaj brudstykker fra en meget hård opvækst.

Julekortene var en måde for Dorthe at kommunikere med sine afdøde familiemedlemmer på, men hun brugte også en dagbog. Den har gjort det nemmere for hende at holde styr på tankerne og forløbet op til hvert dødsfald, og hvad der er sket i hendes liv efterfølgende. På én af siderne står der, FUCKING LORTE LIV!

I dag er Dorthe stadig plaget af dage, hvor tomheden og ligegyldigheden overtager, og hun forsvinder ind i sig selv. Det er ikke alle aftaler, der altid holder, faktisk har hun rigtig svært ved at lave aftaler, da det i sig selv kan stresse. Vreden har det med at blusse op, når hun bliver stresset. Hun ved godt, at hun ikke kommer til at blive den Dorthe, hun var før alle dødsfaldene.

Der er dog kommet styr på nogle ting. Eksempelvis er hendes og eks-kærestens hus i Hjørring netop blevet solgt. Det giver Dorthe én ting mindre at spekulere over. Dorthe ved godt, at hun ikke har bearbejdet sin sorg til fulde, og er derfor spændt på, hvordan hun vil reagere, når der efter tre år forhåbentlig kommer tid til at sørge, for som hun siger:

“Når der er ro, kommer uroen.”

Sorg og sorgforståelse
Sorgforståelse og arbejdet med sorgen har været beskrevet mange gange i litteraturen. Sigmund Freud og den svenske psykiater Johan Cullberg har begge bidraget meget til, hvordan sorgen og sorgarbejdet opfattes af fagfolk og almindelige mennesker. De arbejdede i høj grad med at inddele sorgen i faser. Et bud på fire sorgfaser ser sådan ud:

1. Chokfasen: Reaktionen er ofte præget af en uvirkelighedsfornemmelse.
2. Reaktionsfasen: Den efterladte reagerer nu på sit tab og har svært ved at styre sine følelser.
3. Bearbejdningsfasen: Den sørgende forholder sig til sit tab og forsøger at finde mening med det.
4. Nyorienteringsfasen: Den sørgende retter sig mod fremtiden og kan skabe nye relationer.

Denne måde at opfatte sorgen på har dog mødt kritik fra fagpersoner. Det skyldes, at de sørgende får opfattelsen af, at de sørger forkert, hvis de ikke følger faserne i den rigtige rækkefølge. Derfor er der kommet en ny sorgforståelse, som bunder i det, der kaldes en to-sporsmodel. Her kan de sørgende svinge mellem en konfrontation af tabet og en undgåelse. Helt kort kan man sige, at den sørgende kan svinge mellem at være i sorgens smerte og holde pauser fra den. Den opfattelse er begyndt at overtage faseopdelingen.

Kilder: Syddansk Universitet og Folkekirken.

Ofte behandles den komplicerede sorg også med antidepressive piller, hvilket i sig selv ikke er nok, men i nogle tilfælde kan medicin være en nødvendig start for den videre behandling.

“I visse tilfælde kan det være hjælpsomt at kombinere samtaleterapi med antidepressiv eller angstdæmpende medicin. Det er ikke fordi at medicinen fjerner sorgen, men den kan stabilisere dem der er hårdest ramt, så de får mere ud af samtaleterapien,” siger Kia Toft.

Hos Børn, Unge & Sorg støder man på børn, der blot modtager en medicinsk behandling efter et tab. Det er direktør Preben Engelbrekt stærkt utilfreds med.

“Der kommer unge til os med kompliceret sorg, som har været i antidepressiv behandling. De har fået medicin hos deres læge, uden at have en depression, men i stedet kompliceret sorg. Der ligger nogle udfordringer i de almen praktiserende lægers skelnen med sorg, depression og kompliceret sorg,” mener Preben Engelbrekt.

Han har de sidste to år arbejdet for at etablere et nationalt sorgcenter, som der nu er afsat otte millioner kroner til via satspuljen. Det skal være et videnscenter, hvor man samler alt den viden, man har om kompliceret sorg, og deler det med læger, psykologer og andre, der støder på kompliceret sorg. Sorgcentret vil selv forske i kompliceret sorg og udvikle metoder til behandling af kompliceret sorg. Det mangler der herhjemme i dag.

Det er primært folketingsmedlem Karin Nødgaard (DF), der har været med til at få det nationale sorgcenter ind på listen over projekter, der skal tildeles satspuljemidler. Hun har været socialordfører i fire år og har med stor interesse fulgt Børn, Unge & Sorgs arbejde og mener, at det er vigtigt, vi hjælper mennesker i kompliceret sorg.

“Sorg er meget naturligt, det er ikke sygeligt, og det er ikke behandlingskrævende. Problemet er, når den går hen og bliver kompliceret og invaliderende. Vi står i en situation lige nu, hvor der henvises til en mere eller mindre tilfældig psykolog. Mit håb er, at vi med satspuljebevillingen kan få etableret et sorgcenter, der kan give arbejdet med kompliceret sorg et skub, så vi kan få nogle medarbejdere, der kan hjælpe de her mennesker,” siger hun.

Noget af det, man ved kan hjælpe i behandlingen af den komplicerede sorg, er at den sørgende langsomt skal udsætte sig selv for noget, der bringer minder om den afdøde frem. Det kan for eksempel være, at man begynder at gå den hurtige vej til arbejdet, selvom den leder forbi kirkegården, hvor ens kone ligger begravet, eller at man begynder at stoppe med at sove på sofaen og i stedet vender tilbage til sengen i soveværelset.

Desuden viser erfaringerne, at det hjælper at tale om tabet, og hvordan livet har ændret sig. Det oplever blandt andre Charlotte Clante, der er sognepræst i Holsted Sogn på Sjælland. Hun mistede selv sin mand for ti år siden, og står nu i spidsen for flere sorggrupper, hvor efterladte deler deres historier og erfaringer, og ifølge hende er det vigtigt, at man får fortalt sin historie, så andre kan være opmærksomme på at vise omsorg.

“Jo flere gange, du får lov at fortælle, jo nemmere og rarere er det. Der sker en forløsning, når man fortæller sin historie. Som pårørende er det vigtigt at være opmærksom på at få givet et knus og ringet til den sørgende. Det er op til de pårørende, for det er svært at overskue og bede om, når man er i sorg,” siger Charlotte Clante.

En dag i november 2014 blev det hele dog for meget for Dorthe. Hun flyttede fra kæresten og ind i en mindre lejlighed i Hjørring. Huset ejede hun stadig og betalte derfor til det.

De mange økonomiske bekymringer og sorgen over tabene gjorde, at Dorthe trak sig mere ind i sig selv. Der kunne være hele dage, hvor hun ikke kunne tage sig sammen til noget som helst og ikke ville tale med nogen. Victor fortalte hende, at han kunne høre på hendes trin op ad trappen til den nye lejlighed, om hun var ked af det. Det påvirkede Victor så meget, at han i en periode spurgte sin mor, hvornår hun kom hjem, så han kunne undgå at være hjemme, når hun var i lejligheden.

Dorthe kan i dag stadig føle sig som en dårlig mor, selvom hun inderst inde godt ved, det ikke er tilfældet. Før i tiden var deres hjem samlingssted for Victors venner, og Dorthe sørgede altid for mad og hygge uanset, hvor mange der kom. I dag har hun ikke altid samme overskud, selvom vennerne stadig bruger hjemmet som mødested.

Hun håber på, at hun kan blive udredt for PTSD. Hun er selv sikker på, at hun på grund af manglende behandling ud over de 10 psykologtimer har fået PTSD. De mange dødsfald, som er kommet oven i hinanden,de økonomiske problemer efter huskøbet, samt en søster der har været tæt på at miste livet,har gjort, at Dorthe aldrig har haft ordentlig tid til at fordybe sig i og bearbejde sin sorg. Det mærker hun konsekvenserne af nu.

EPå sine gåture ved standen finder Dorthe mange fossiler af søpindsvin, som hun tager med hjem og gemmer i en kasse. Hun får tankerne om sorg og tab en smule på afstand, når hun er i naturen, og det er blevet en hobby for hende at samle de fine sten.
Foto: Bjarke Kirkegaard Nielsen

Artiklen er blevet til på baggrund af interviews over telefon, mail og face-to-face samt skriftlige kilder. Vi har forsøgt at inddrage så mange relevante kilder som muligt med en præst, flere forskere, en politiker og direktøren for Børn, Unge & Sorg. Derudover har vi lavet et længere interview med Dorthe Lassen i hendes hjem i Hjørring, men inden det havde vi også en længere udveksling på Facebook, hvor hun satte os ind i sin historie.