Jeg har jo tidligere, givet udtryk for, at det der juleaften, ikke er noget, jeg er sindssygt vild med. Inden, jeg tog afsted, sendte jeg lige en kærlig tanke, til dem vi ikke kan fejre julen med længere. Altså i ren fysisk form.

Herefter, skulle jeg hente Mummi.

Mens vi kørte, var solen på vej ned. Jeg bliver fuldstændig betaget, at de solnedgange vi har, i øjeblikket. Jeg var faktisk nødt til, at stoppe bilen, og forevige det.

Jeg kunne ikke lade være med, at tænke på, hvor frygteligt jeg tror, det må være, når jeg engang er borte, og ikke får lov til, at opleve, de skønne øjeblikke, naturen giver. Egentlig noget underligt noget, at sidde og tænke på !

Jeg sagde det os til mor.

Mummi bryder sig ikke altid om, de der dybe, og ganske direkte tanker, der kommer ud af min mund, så da hun begyndte, at få pyller i øjnene, tænkte jeg *nu må jeg nok hellere stoppe*.

Det var bare så smukt, at sidde der i et par minutter. Et kort øjeblik, en lille pause, fra alt det, der ellers fylder i hovedet. Et smukt minde, at huske tilbage på.

♥Livet er, som livet er ♥ Op & Ned ♥ Man skal huske, at håndplukke, de smukke stunder ♥

Nå, men ellers startede i går, som enhver anden jul, ville have gjort. Mad, mad, og masser af mad. En ganske *traditionel* juleaften, som den nok er, hos de fleste.

Jeg havde dette * fine* kunstige juletræ med, som værtindegave til min søster. Jeg var nemlig en smule bange for, at der ikke var noget pynt, da det aldrig er noget, min søster har haft interesse i.

Derudover synes jeg, at far skulle være en del af julen, eftersom det var første jul, hvor vi 4 søskende, var sammen.

Jeg smiler altid, når jeg ser det billede af vores Far. Jeg havde købt et marcipan gebis til ham, og fluks hev han sit eget gebis ud, og satte det i.

Han var den sjoveste spasmager. Jeg savner ham lidt ekstra meget, her i julen. Savner, at han lige ringer….

Da vi havde spist færdig, haft pakkeleg, og ryddet op – fandt Olsen og Nichlas deres guitars frem. Så blev der * sing a long* i den helt store stil. Senere kom der et par naboer, heriblandt gæster, fra Tyskland. Vildt hyggeligt !

*Pludselig, blev det festen, man ikke vil hjem fra* 

Jeg havde tidligere sagt til de andre, at, jeg ville ønske, at vi kunne tage til en koncert. Musik gør bare, så meget godt.

Koncerten blev en realitet, i køkkenet, med en hel masse skrålende, familiemedlemmer. Da klokken var 03.00 var jeg stadigvæk ikke, kommet i seng.

Jeg synger ikke godt, men jeg kan dælme synge højt, og så endda pivfalsk. Olsen mente bestemt heller ikke, at jeg har en fremtid, som *du ab du ab * pige, i Midnight Blues. Fandens os …haha..

Tak, for en virkelig skrålende, og god juleaften. Måske, jeg ender med, at blive helt glad for Julen.

Hvis vi skal synge igen næste år, har jeg allerede inviteret mig selv ♥