Da jeg voksede op i slut 70 og 80’erne, var børneopdragelse en smule anderledes end den er i dag.

Eller i nogen hjem – der er selvfølgelig, og desværre stadigvæk børn, der vokser op i temmelige voldsomme vilkår.

Nå, men da jeg voksede op, fik vi da indimellem en på lampen. Det har temmelig sikkert været afmagt, ikke at det kan forsvare  det, men det fik vi!

Spisesituationer har helt sikkert, været det mest irriterende for mor. Ikke for mig, jeg havde travlt med alt muligt andet – tror jeg.

Mor og Helle er “hurtig spisere”. De satte sig ved bordet og en.. to … vupti så var de færdige.

Og så var der mig !……..(gab)

Jeg kunne aldrig blive færdig. Jeg tyggede meget meget langsomt – det gør jeg forresten stadigvæk.

Det tager mig ofte utrolig lang tid, at spise, men det har bare altid været sådan !

En dag hvor mor (sikkert) havde travlt, sad jeg og suttede i min rugbrødsmad. Jeg kunne faktisk os forestille mig, at jeg sad, og sang eller snakkede !

Pludselig kommer mor farende i køkkenet, og knaldede mig sådan en lussing “klask, nu ser du, og bliver færdig med den mad”!

Jeg havde siddet i ca. en halv time, med en halv rugbrød. Det var måske os ligeeee langsomt nok, men hvad faen skulle jeg gøre ?!

Det godt, at de FLESTE  børn bliver opdraget anderledes i dag, jeg går bestemt IKKE, ind for fysisk afstraffelse !

Det er faktisk os utrolig “hyggeligt”når Viggo, og jeg spiser – han er nemlig os færdig på ca. 3 min.

Det er ca. den tid jeg har brugt på, at spise en’ mundfuld. Det er godt med mangfoldig i samfundet …. eller noget !